Emdrup Zoneterapi
v/ Grete Petersen

Emdrup zonterapi logo

Samtale

 

Har du en fødselsreaktion?

Du kan være i en opslidende fertilitetsbehandling, gravid og fuld af bekymring, have født - men mangle glæden ved barnet. Din hverdag kan være præget af stor, stor træthed, dårlig samvittighed, skyldfølelse og skam over følelsen af ikke at slå til som mor/far. Andre symptomer kan være selvbebrejdelser, tænke- og koncentrationsbesvær, tanker om at gøre skade på dig selv, stor indre uro og svært ved at finde hvile, søvnforstyrrelser, nedsat appetit, angst, tvangstanker og –handlinger.

dadHar du nogle eller mange af disse symptomer, er det vigtigt at finde ud af, hvor alvorlig din situation er, så du får den bedste støtte. Du er ikke alene. Du skal bede om hjælp.

Har I fået et barn har de fleste sundhedsplejeordninger efterhånden tilbud til kvinder - færre for mænd - med fødselsreaktioner i form af gruppeforløb, som er en særdeles velegnet behandling. Du kan også henvende dig til din egen læge og bede om en henvisning til en psykolog. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere din behandling med medicin.

På hjemmesiden www.fødselsreaktion.dk kan du finde personlige videofortællinger om at få børn, om at få en fødselsreaktion og om at komme styrket videre i livet.

Du er velkommen til at kontakte mig og høre nærmere om mit arbejde med fødselsreaktioner mm.