Emdrup Zoneterapi
v/ Grete Petersen

Emdrup zonterapi logo

Samtale

voksenfod

Om zoneterapi

Zoneterapi hjælper din krop med at genvinde sine selvhelbredende kræfter

Vi mennesker er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer som det skal, bliver der ubalance. Resultatet er sygdom, smerter, træthed og utilpashed. Zoneterapi styrker dit immunforsvar og hjælper med at genoprette balance i kroppen. Jeg kan efter ønske supplere din behandling med øreakupunktur for at forstærke effekten.

Hvad sker der under en behandling?

Du ligger på en briks med et tæppe over dig. Jeg trykker dig under fødderne og på punkter op langs underbenet. Blodkapillærerne åbnes op i de vævs områder, hvis reflekser bliver behandlet med zoneterapi. Næringsstoffer og ilt får større tilgang, og affaldsstoffer kan bedre borttransporteres. Der sker en øget produktion af endorfiner (kroppens eget morfinstof). Stofferne kan måles i blodet. De har en morfinlignende effekt, dvs. en afslappende og smertestillende effekt. Gennem behandlingen påvirkes de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt, og din krop genfinder på sigt sin balance igen.

Du understøtter din behandling ved at hjælpe kroppens selvhelbredende kræfter, når du tænker på, hvad du spiser, får din søvn og hvile mm.

 zoner

Hvordan kan kroppen reagere på behandling?

Kroppen reagerer forskelligt på behandling. Dine reaktioner skal ikke opfattes som en forværring, men er tværtimod et bevis på, at behandlingerne giver resultat, og at bedring er på vej.

Følgende er typiske reaktioner i opstarten af et behandlingsforløb:

  • Afslappethed, træthed og dyb søvn
  • Gamle skavanker, som ikke tidligere er blevet kureret, kan blusse op
  • Grumset mørk urin
  • Humørsvingninger
  • Udskillelse af sekret gennem næse og svælg
  • Ændring af afføringsmønster
  • get tarmfunktion
  • get vandladning

For at hjælpe din krop med at udskille affaldsstoffer er det meget vigtigt, at du drikker rigeligt med vand. Det er en god ide at kunne tage det med ro lige efter behandling.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Det er svært på forhånd at sige, hvor mange behandlinger du har brug for. Det afhænger af problemets karakter og hvor længe det har stået på. Små børn har typisk brug for færre behandlinger end voksne.

Du kan finde mere information om zoneterapi til ufrivilligt barnløse, spædbørn og stressramte via menuen. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til din behandling.

Kontakt